LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

De to nøgleord i 2018: Nysgerrighed og handling

Hjem » De to nøgleord i 2018: Nysgerrighed og handling

Innovation og nytænkning sker altid, når vi nysgerrige og handler på nysgerrigheden.

Det kan ske ved et tilfælde, som da professoren Wilson Greatbatch lavede en fejl i et eksperiment og endte med at opdage pacemakeren. Det betød, at hjertepatienter gik fra at skulle have en pacemaker på størrelse med et fjernsyn forbundet til sig hver eneste dag til at kunne få indopereret  et lille apparat og være frie og mobile i hverdagen.

Det kan ske igennem nye prioriteter i livet, som da iværksætteren Mathias Møl Dalsgaard fik stress på konsulentjobbet, stod af universitetskarrieren, fordi han savnede ånd, og skabte den bæredygtige samkørselstjeneste GoMore sammen med vennen Søren Riis.

Det kan ske igennem irritation eller problemer, man oplever i hverdagen, som da den schweiziske ingeniør George de Mestral var ude og jagte med sin hund og blev irriteret over de burrer, der konstant filtrede sig ind i hundens pels og satte sig fast på hans uldne vandrerbukser.

Burrerne hang fast med små kroge, der hæftede sig på alt stof og andet materiale med en løs, filtet eller løkkeagtig stuktur. Det skulle flere år senere føre til opfindelsen af velcro, så sig ikke at hunde ikke også kan bidrage til innovation.

Og endelig kan det ske igennem en kultur og en tilgang, hvor vi hele tiden udfordrer status quo og kigger på at gøre små ting lidt bedre, som da Thyra Frank på plejehjemmet Lotte gentænkte de ældres måltider og prioriterede, at der hver eneste dag skulle dækkes op med duge, stearinlys og blomster for at gøre det mere hjemligt for beboerne og styrke det sociale samvær.

Der er ingen tvivl om, at også 2018 kommer til at tilhøre de nysgerrige og handlingsorienterede. Lad os derfor i samme forbindelse gøre op med idéen omkring at være forandringsparat. Det er en passiv tilstand. At være forandringsparat skaber organisationer, som drukner i powerpoints og dokumenter, som ingen læser på intranettet.

2018 bliver året for de forandringsskabende. Dem der lytter højere til andre, indsamler ny viden og læring og omsætter denne til handlinger, der gør en forskel.

velcro innovation

af | 16. december, 2017 | Innovation, Mindset

Del dette: 

Gratis månedlig inspiration

Flere end 10.000 ledere, iværksættere og ildsjæle modtager mit månedlige nyhedsbrev med artikler, videoer, links m.m. Vil du også inspireres?

Jonathan Løw
Share This