LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Lyt højere i iværksætteri

Iværksætteri handler dybest set om at lytte højere efter problemer og løse dem via handlinger ifølge Listen Louder idémand Jonathan Løw.

Jonathan Løw om at afprøve idéer i praksis

Det gælder for alle idéer, at de først for alvor får værdi, når de bliver omsat til praksis.

Indtil idéer gøres til virkelighed, minder de på mange måder om drømme. Vores hjerne kan slet ikke lade være med at producere dem, og de kommer til os, når vi står under bruseren, er ude at løbe, midt under et møde eller når vi bare sidder og dagdrømmer en søndag formiddag.
Udfordringen med idéer er imidlertid den samme som med drømme. De er sjove at få og dele med venner, familie og kolleger, men de kan synes vanskelige at føre ud i livet. Det skyldes bl.a., at vi ikke ved nok om, hvordan vi bedst muligt udvælger og omsætter de bedste idéer til handling.

Internationale undersøgelser dokumenterer dette meget klart. Mindre end én ud af 1000 idéer bliver til virkelighed. Er det et problem, kunne man så spørge. Ja, lyder mit ( Jonathan Løw ) klare svar.

Pointen er den, at der iblandt disse tusindvis af idéer findes potentialet til at skabe positiv forandring. Det være sig at gøre arbejdsdagen mere meningsfyldt, at skabe bedre services for kunder og borgere, at forbedre eksisterende projekter og processer samt at komme på helt nye produkter og idéer, der kan gøre verden til et bedre sted.
Nøglen ligger i evnen til at teste de gode idéer og på den måde bygge bro imellem idé og handling, kreativitet og innovation. Dette forudsætter evnen til at sætte kreativiteten i system på en lærende og effektmålende vis.

Ét af de mest effektive værktøjer, der kan gøre dette, er ”prototyping” og mere specifikt ”rapid prototyping”. Jeg (Jonathan Løw) har arbejdet med innovation og iværksætteri i mere end 15 år, og metoden bag rapid prototyping har gang på gang bevist sit værd som den bedste måde at lytte højere til omverden og skabe noget, der har reel værdi i praksis.

Vi prototyper hele tiden

Når du begynder at arbejde med innovation, vil du erfare, at du hele tiden prototyper. Det gælder, når du flytter ting rundt i din bevidsthed, printer et produkt i 3D eller går ud på gaden og spørger potentielle kunder, hvad de synes om din idé i sin nuværende form.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at en prototype ikke er det samme som eksempelvis en sketchtegning, et mockup eller en såkaldt wireframe (bruges i eksempelvis webdesign). Hvor sketchtegningen kan være en måde hurtigt at skabe nye idéer på, så bruges mockup til at lave en præsentation af et færdigt produkt.

Prototyper er derimod simulationer eller modeller, der viser, hvordan det tænkte færdige produkt eller proces skal fungere. Dvs. at de skal lægge op til interaktion og refleksion over, hvordan en idé vil virke i praksis – og de tjener dermed et langt mere lærende og interaktivt formål end eksempelvis en sketch.

Denne forståelse af innovation og prototyper fortæller os samtidig, at prototype-arbejdet er en integreret del af det at arbejde i innovationsprocesser.
Vi bygger i disse processer hele tiden videre på den oprindelige idé, forkaster nogle dele, tilføjer andre, og denne proces giver os dels værdifuld viden; dels evnen til at finde det bedst mulige svar på det oprindelige spørgsmål eller udfordring, vi stillede os selv.

Som innovator udfordrer og udforsker du hele tiden virkeligheden med såvel dit mod, dine hænder, dit hjerte og hjerne. For at lave en pendant til IT-branchen så fungerer du mere som en hacker end en programmør. Hvor  programmøren typisk vil sætte sig ned og løse en given opgave fra A-Z hurtigst muligt og med færrest mulige fejl, har hackeren en anden tilgang til processen. Hackeren er optaget af at sætte ting sammen på nye måder, at bryde eksisterende former, at afprøve ting i praksis og at tænke disruptivt.

Rapid prototyping – historisk set

Indenfor innovation har metoden ”rapid prototyping” vist sig særdeles effektiv i forhold til at teste potentielt gode idéer på kort tid med størst mulig læring undervejs. Metoden er historisk set forankret i en række teknologier, der hurtigt kan lave en simpel model af produktidéen. Den typiske metode har været at konstruere en såkaldt CAD model og siden konvertere denne til STL format. Herefter har en RP maskine processet STL filen og skåret en række lag ud af modellen, og denne proces har man gentaget, indtil modellen var færdig, og man kunne rense og finpudse det endelige resultat.

Jeg vil imidlertid argumentere for, at rapid prototyping som tankegang kan udbredes til at dække bredere end disse CAD modeller og udgøre en mere overordnet tilgang til prototyping: Nemlig dén hurtigt at gøre noget visuelt, præsentere det for de relevante interessenter (eksempelvis produktion, marketing, indkøb, kunder osv.) og give disse et tidligt indblik i designprocessen, så de kan bidrage til, at fejl kan rettes til, relevante ændringer kan laves, og det hele kan foregå så tidligt i processen, at ændringerne stadig er forholdsvis billige.
Det tilsvarende ville gælde, hvis man frem for et produkt arbejder med at indføre nye projekter eller processer, hvor den visuelle del af kommunikationen og innovationen ofte viser sig at være essentiel.

Rapid prototyping – tre faser

Selvom rapid prototyping altså traditionelt bruges som term for 3D-modeller, kan tankegangen overføres som et generelt mindset for innovationsprocesser.

At teste den gode idé via rapid prototyping består af tre faser, som er beskrevet her:

I den første fase, selve prototypingen, startes processen typisk ud med en meget simpel prototype, der undervejs i processen tilføjes flere dimensioner og detaljer, indtil den færdige prototype ligger klar. Dette sker for at sikre, at man hele tiden baserer sine ændringer på faktiske afprøvninger og feedback fra virkeligheden frem for på ens egne holdninger eller tanker.

Det er vigtigt her at pointere, at rapid prototyping ikke kun gælder fysiske produkter, hvilket naturligvis også er gældende for innovation generelt.
Du kan ligeså godt prototype idéen til en ny proces i økonomiafdelingen, et nyt servicetilbud til borgerne i daginstitutionen eller et  højteknologisk produkt i landbrugssektoren.

Kompleksiteten i prototyperne vil naturligvis variere alt efter opgavens karakter, men metoden er i det store hele den samme. Den baserer sig  som beskrevet ovenfor på en prototype, der langsomt udvikles og forfines i kompleksitet, efterhånden som man laver sine ”reviews” af prototypen.

Dette er fase to

Disse reviews kan have form af brugertests, ekspertudsagn, interne sparringsrunder etc. Det vigtigste er at sikre diversiteten i den feedback, der indhentes, samt at huske et klart fokus på værdiskabelsen over for de mennesker, kunder eller afdelinger, der i sidste ende skal nyde godt af det endelige produkt, service eller proces.

Når reviews er gennemført, foretager man de nødvendige tilrettelser (refine) i fase 3, og processen kan gentages det nødvendige antal gange.

Rapid prototyping – i praksis

Think big – Act small

En god huskeregel er den, at prototypen bør fokusere på de 20 % af den del af løsningen, der vil blive brugt 80 % af tiden i praksis. Dvs. den del af det nye produkt, proces eller service, som man forventer er kernen af innovationen.

Denne regel hænger sammen med det udgangspunkt for rapid prototyping, at vi ønsker at illustrere i praksis, hvordan en idé vil fungere senere hen, uden at skulle bruge den fulde tid og ressourcer på at udvikle en færdig løsning, som så viser sig ikke at opfylde de reelle behov i markedet.

Nøjagtighed og troværdighed

I USA taler man om vigtigheden af ”fidelity”, når det kommer til rapid prototyping. Dette begreb oversættes bedst til dansk igennem ordene ”nøjagtighed” og ”troværdighed”.
Dette hænger sammen med pointen ”Think Big – Act Small” og er den evige overvejelse omkring, hvor meget en prototype skal minde om den endelige løsning. Dette kan afhænge af en række faktorer – eksempelvis:

  1. Hvor sikre er vi på den retning, vi arbejder efter?

  2. Hvor mange økonomiske ressourcer har vi til rådighed?

  3. Hvad er fordele og ulemper ved, at vi bliver meget specifikke i udformningen af vores prototyper?

For at finde jeres fidelity niveau for prototypen, så overvej disse tre områder af fidelity:

1. Det fysiske / visuelle
Kan I tegne jeres idé på et stykke papir, så den fungerer tilstrækkeligt i rapid prototyping processen, eller er I nødt til at investere i eksempelvis en 3D figur af jeres løsning? Hvis I arbejder med en proces, skal I så inddrage de faktiske afdelinger og samtlige aktører i prototype-arbejdet, eller kan I simulere disse eller alternativt kun inddrage dele heraf ?

2. Funktionalitet
Er det tilstrækkeligt, at prototypen illustrerer, hvordan løsningen vil virke (statisk) eller skal den være fuldt funktionel og kunne reagere på feedback fra brugerne (interaktiv)?

3. Indhold
Hvis jeres prototype eksempelvis er en hjemmeside, en brugermanual eller et nyt servicetiltag, er det så tilstrækkeligt at have de velkendte ”lorem ipsum” tekster visse steder i flowet undervejs, eller er det nødvendigt med det fulde indhold og færdige tekster fra starten af ?

Fem gode råd når du skal prototype en idé

• Inddrag borgere, kunder og andre relevante interessenter / stakeholders løbende og ofte i processen, så de kan give jer værdifuld feedback samt få en følelse af ejerskab over det endelige produkt.

• Genbrug, og kombiner eksisterende idéer på nye måder. Al innovation udspringer af kombinationer af allerede kendte idéer, tankesæt, processer, produkter osv. – sammensat på nye og innovative måder.

• Hold fast i et udgangspunkt om at en prototype netop er en prototype – ikke det endelige resultat. Det vil minde dig om, at du er midt i en proces, der skal lægge op til feedback og nysgerrighed.

• Opfat ikke alle nye idéer og input undervejs i prototype-processen som nødvendigheder. Husk hele tiden at evaluere de nye idéer, der kommer ind, så I får testet disse og kun går videre med de mest kvalificerede og egnede frem for at tænke, at prototypen skal kunne det hele.

• Vær meget præcis i forhold til hvilken type feedback, I har brug for. Fortæl de mennesker og interessenter, I inddrager, hvad I gerne vil have dem til at fokusere på, og hvad der ikke er relevant i det nuværende trin i jeres prototype-proces. På den måde holder I overblikket og undgår at fortabe jer i detaljer for tidligt i processen.

Share This