LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Gæsteartikel: Om innovation

I 1975 satte en ung filmdirektør, uden de store filmtitler på cv’et, sig for at lave en gyserfilm. Steven Spielberg ville lave en film fyldt med voldelige, blodige hajangreb. Han ville have os til at se, når et kæmpe dyr, skabt til at dræbe, angriber dets intetanende bytte. Men der var et problem. De mekaniske hajer, som skulle spille en afgørende rolle i filmen, virkede sjældent som forventet. Den unge filmdirektør, som så gerne ville have livagtige hajangreb, kunne ikke få dem.

Teamet var frustreret, men fandt en anden løsning. De overlod det meste af volden til vores fantasi. Seeren ser en finne og lige pludselig forsvinder nogen under vandet, og vandet bliver rødt. Det var det. I andre scener så vi ikke engang en finne, men blot en gul tønde surfe hen over vandet, velvidende, at det var en haj dybt nede, der trak i tovet, som var fortøjret til tønden, på sin vej mod det næste offer. Den effekt var så uhyggelig og virkningsfuld, at det påvirkede hele vores samfund.

Selvom folk var bevidste om hajer inden Dødens Gab, så tænkte folk ikke så meget på dem, når de var ved stranden. Men efter filmens udgivelse blev folk mere hysteriske omkring hajer, og sådan er det stadig i dag. Det ironiske er, at der hvert år er flere mennesker, der bliver dræbt af hunde, end mennesker der bliver dræbt af hajer.

Den fremragende måde, hvorpå Spielberg fortalte historien i Dødens Gab, udsprang ikke af en brainstorm, og det var i hvert fald ikke planlagt. Det var løsningen, som han fandt, da det, han ønskede, ikke var muligt. De defekte robotter tvang ham til at komme op med en anden løsning.

Vi har en falsk formodning om, at innovation sker ved hjælp en masse penge og ressourcer. Faktisk er det modsatte tilfældet. Det er mangel på ressourcer og penge, eller når noget går galt, der sætter gang i innovationen. Vi genopfinder en ny måde at gøre tingene på. Det er derfor, at store virksomheder sjældent producerer innovative produkter, netop fordi de har pengene og ressourcerne til at skabe lige, hvad de har lyst til.

Det er derimod i de små virksomheder, at de store idéer opstår. Mangel på penge og ressourcer får dem til at finde ud af at få ting til at fungere med, hvad de nu engang har til rådighed. Derfor køber store virksomheder ofte små virksomheder for at få fat i deres gode idéer.

Jeg vil dog lige gøre det klart, at Spielberg var en filmkender. Da det slog fejl med de mekaniske hajer, kunne han i stedet gøre brug af sin viden om film. Han kendte de teknikker, som Alfred Hitchcock brugte i sine film for at opbygge en stemning. Uhyggelig musik, simple detaljer og billeder af efterspillet efter en dramatisk hændelse. Spielberg vidste, at spænding opbygges i vores fantasi og ikke gennem vores øjne.

Selvom han var klar over dette, så var det ikke nødvendigt at gøre brug af den viden, før begivenhederne tvang ham til det. Og der ser man, hvordan det at have mindre skaber mere. Der er masser af kloge mennesker i store virksomheder, som ikke får brugt deres fremragende evner, fordi de ikke behøver. De har alle de ressourcer, som de har brug for ved hånden. Derimod er iværksættere nødt til at være smarte og bruge, hvad de har og være innovative, hvis de skal foran de store virksomheder.

Innovation er ikke født af drømmen. Innovation er født af kampen. Innovation handler ikke bare om at bygge fremtiden, men om at løse problemer i nutiden. Og de bedste innovationer er ofte dem, som vi ikke ved er der (ligesom hajen i Dødens Gab).

Simon Sinek hører til iblandt verdens førende eksperter indenfor innovation og ledelse. Denne artikel stammer fra GURUBOGEN, som Jonathan Løw udgav i efteråret 2016.

simon sinek om innovation

af | 25. maj, 2017 | Disruption, Innovation, Ledelse

Del dette: [addtoany]

Share This