LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Hvilken slags lytter er du?

Hjem » Hvilken slags lytter er du?

Ifølge internationale ledelsesguruer som Tom Peters, Simon Sinek og Edgar Schein er lydhørhed den vigtigste lederegenskab i fremtiden. Jeg vil supplere med at sige, at evnen til at lytte højere ligeledes er helt afgørende, hvis du vil forbedre dig som sælger, marketingansvarlig eller innovatør. Spørgsmålet er derfor, hvilken slags lytter, du er?

Ligesom personprofiler kan give et indblik i en medarbejders styrker og svagheder, så kan din lytteprofil fortælle dig noget om, hvad du fokuserer på i din kommunikation, og hvor der måske er plads til forbedring.
Det gælder eksempelvis din evne til at lytte for at lytte frem for at lytte for at svare.

Jeg har givet mit bud på fire slags lytteprofiler nedenfor. Det er ikke sådan, at du kun kan være én af dem. Mange af os besidder flere af disse karaktertræk og tendenser.Del meget gerne din egen lytteprofil her i kommentarsporet og del dine erfaringer med, hvordan du eventuelt måtte være blevet bedre til at lytte højere igennem den feedback, du har fået fra andre, eller den øgede selvindsigt, du har opnået igennem livet. På forhånd tak.

Den handlingsorienterede lytter

  • Foretrækker budskaber og dialog der er præcis, kortfattet og effektiv.
  • Bliver umålmodig og frustreret hvis kommunikationen ikke er organiseret og strømlinet.
  • Har en tendens til at færdiggøre sætningerne for de personer, vedkommende kommunikerer med.

Den tidsfokuserede lytter

  • Foretrækker hurtige, kortfattede og effektive interaktioner.
  • Vil ofte italesætte hvor meget tid, vedkommende har til rådighed i forhold til samtaler, møder osv.
  • Vil ofte afbryde samtalepartneren for at spare tid og/eller kigge gentagne gange på sit (mobil)ur.

Den empatiske lytter

  • Fokuserer meget på andre menneskers følelser, når vedkommende kommunikerer med dem.
  • Vil søge efter fælles interesser eller på andre måder et fællesskab med de personer, vedkommende interagerer med.
  • Vil ofte ende med at blive involveret eller i hvert fald engageret i de personlige problemer og udfordringer, som samtalepartnerne oplever i hverdagen.

Den indholdsfokuserede lytter

  • Fokuserer på at få overblik over de faktuelle ting og forhold i enhver samtale, så vedkommende kan danne sine egne holdninger og meninger baseret på facts frem for antagelser.
  • Foretrækker fyldestgørende facts, data og beviser som led i de fleste samtaler og diskussionspunkter.
  • Sætter pris på at løse komplicerede spørgsmål og problemer igennem kommunikation.

at lytte højere

af | 29. august, 2017 | Ledelse, Lyt højere

Del dette: 

Gratis månedlig inspiration

Flere end 10.000 ledere, iværksættere og ildsjæle modtager mit månedlige nyhedsbrev med artikler, videoer, links m.m. Vil du også inspireres?

Jonathan Løw
Share This