LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Idéudvikling

Idéudvikling er en kreativ proces, som virksomheder ofte anvender, når man ønsker at finde løsninger på givne udfordringer, skabe nye produkter eller måske optimere arbejdsgange. Idéudvikling handler altså om at skabe nye ideer, der kan omsættes til praksis. Ved idéudvikling er der mulighed for at tænke anderledes og overveje nye perspektiver, hvilken kan være med til at skabe innovative beslutninger i virksomheden.

Vi kan alle sidde fast i et bestemt tænkningsmønster og ved en kreativ idéudvikling har vi muligheden for at bryde med disse tankemønster og skabe nye ideer. Der er flere teknikker man kan bruge i forbindelse med idéudvikling:

Udfordring af antagelser

For alle situationer har vi mennesker oftest nogle antagelser og ved at udfordre disse, kan man opnå en helt anden måde at iagttage visse situationer på.

Stil spørgsmål ved problemet

At omformulere spørgsmålet kan være med til at se problemet fra andre og måske helt nye vinkler, hvilket kan føre til helt nye konklusioner. Samtidig kan man også stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det er vigtigt at løse problemet og hvad der vil ske, hvis ikke det bliver løst.

Tænk omvendt

Hvis man føler, at man sidder fast i en bestemt tankemønster, der stopper for ens idéudvikling, kan det hjælpe at vende det hele på hovedet. I stedet for at fokusere på, hvordan man kan løse et problem eller forbedre et produkt, kan man fokusere på hvordan man kan forværre problemet og/eller produktet. Dette er et fokus, der kan være med til at udvikle nye ideer til problemløsning.

Udtryk dig på andre måder

Når vi står overfor udfordringer på en arbejdsplads, har vi tendens til at bruge talen som vores værktøj. At udtrykke sig på andre måder end ved tale kan udløse forskellige tankemønstre, der kan føre til nye ideer. Der er utallige måder at udtrykke sig på – det kunne eksempelvis være ved hjælp af modellervoks, musik, ordspil, maling osv.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Idéudvikling
Share This