LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive forordet til amerikaneren Simon Sineks nye bog ”Find dit hvorfor”, var jeg ikke et sekund i tvivl. For en erfaren iværksætter, kommunikator og foredragsholder som undertegnede står Sinek som én af de vigtigste stemmer i nyere tid, fordi hans arbejde med HVORFOR har haft så afgørende betydning for den måde, hvorpå succesfulde organisationer arbejder med både deres kommunikation, kultur og innovation.

Hvis du aldrig har hørt om Simon Sinek før, så er den oprindelige kerne i hans arbejde ”Den gyldne cirkel”. Det er både et mindset og et værktøj, der gør os opmærksomme på, at de fleste af os – individer såvel som organisationer – har en tendens til at tænke udefra og ind. Det skal forstås sådan, at vi er komfortable med at fortælle omkring, HVAD vi laver. Det kunne være, at man arbejder som projektleder i en produktionsvirksomhed.

 

For det meste har vi det også okay med at beskrive, HVORDAN vi udfører vores job. Dvs. de processer, værktøjer og metoder, som vi anvender til at lykkes med vores HVAD.

Vi kommer imidlertid ofte til kort, når vi bliver spurgt om, HVORFOR vi gør, hvad vi gør. Med dette HVORFOR menes ikke eksempelvis at tjene penge. Det er et resultat. Med HVORFOR menes, hvorfor vi står op om morgenen og går på arbejde, og hvorfor dette skulle interessere andre.

Simon Sineks forskning har kunnet påvise, at mennesker og organisationer med et klart HVORFOR er både mere succesfulde, innovative og tilfredse end andre organisationer. Samtidig er de mindre optaget af interne kampe og konflikter og mere fokuserede på deres vision. Deres HVORFOR. Så hvad er dit hvorfor? Og hvad er din organisations hvorfor?

 

At kæmpe imod noget

På engelsk har man en vigtig sproglig skelnen imellem to ting, som vi mennesker ofte har en tendens til at blande sammen: ”Making change or making a point”.

De fleste af os ønsker at skabe positive forandringer i vores hverdag. Når vi ytrer os, sker det ud fra nogle værdier, holdninger og ting, vi tror på. Derfor bliver vi frustrerede, når vi møder modstand, fordi vi naturligt nok har svært ved at forstå, at andre ikke opfatter verden på samme måde, som vi gør.

Det er fuldstændig logisk og menneskeligt at have det sådan. Det er en del af at turde tro på og stå for noget. Problemet er imidlertid, at vi i vores tilgang til kommunikation, forhandlinger og ledelse har en tendens til at gøre det, som englænderne kalder ”making a point”, frem for det, der i praksis virker bedst – nemlig ”making change”.

Når vi argumenterer for noget, gør vi det dels for at få vores holdninger igennem og dels i håbet om, at andre deler disse holdninger, værdier eller planer. Hvis vi gør dette på en stædig og ikke lydhør måde, vil vi som regel opleve, at det ikke har den gennemslagskraft, vi havde håbet på. I din konkrete hverdag kunne det fx betyde, at projektet ikke bliver udformet eller ledet på den måde, som du kunne ønske dig det.

Vi står altså tilbage og er kommet igennem med vores budskaber (making a point), men de fører ikke til den forandring eller konsensus, vi reelt gik efter (making change).

 

At kæmpe for noget

I ”Find dit hvorfor” beskriver Simon Sinek dette dilemma på følgende måde:

 “There’s a difference between fighting against something and fighting for something. You can either stand outside the city wall and throw rocks at it, or you can befriend the king.”

Når jeg er rundt og holde foredrag og workshops i danske organisationer, støder jeg jævnligt på dette dilemma.

Udfordringen er, at vi meget sjældent lykkes med vores forehavende, hvis vi fra starten placerer os i den ene grøft og taler derfra (kaster sten efter kongen). Jeg tilstræber derfor i mit eget arbejde at følge filosofien omkring ”at lytte højere”, som også er navnet på min virksomhed (Listen Louder). Heri ligger et ønske om at blive endnu bedre til at lytte for at lytte frem for at lytte for at tale.

Det indebærer i praksis, at man som menneske reelt forsøger at forstå den person, man samtaler med, før man kan gøre sig forståelig. På den måde kæmper man ikke imod vedkommende, men kæmper for noget, samtidig med at man prøver at sætte sig i den andens sted og derigennem på en bedre og mere relevant måde kunne argumentere for det, man tror på.

Det at kæmpe imod noget skaber fra starten et modsætningsforhold imellem mennesker. Nogle vil hævde, at det kan bruges til at skabe et stærkt sammenhold internt i teams, fordi man kæmper imod en ekstern fjende, men i praksis er det sjældent noget, der skaber hverken ret meget glæde eller succes på den lange bane.

At kæmpe for noget har derimod en tendens til at gøre alting mere menneskeligt, hvilket igen gør det nemmere for at andre at relatere til det, man kæmper for, fordi vi alle er præcis det – mennesker.

Hvis man kaster sten imod bymuren, beviser man sin pointe, men det ændrer sjældent noget. Hvis man i stedet investerer tid og kræfter – og det vil det kræve – på at finde et fællesskab med det menneske, man er i dialog med, har det en tendens til at ændre alting. Og dermed i sidste ende skabe den ændring, man hele tiden havde kæmpet for. Det HVORFOR man har opdaget som sin ledestjerne her i livet.

Share This