LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Jeg har selv en fortid som elitesportsudøver. Tilbage i mine teenageår var jeg dansk mester i badminton og tilknyttet landsholdet. Når jeg husker tilbage, krævede det tusindvis af timer på træningsbanen at blive så god. Derfor ville det være naivt at påstå, at man kan sætte sig foran en computerskærm og træne sig til at blive danmarksmester i en sportsgren. Eller ville det?

Naturligvis er der sportsgrene, hvor fysikken spiller så væsentlig en rolle, at sofatræning ikke er nok. Badminton, tennis, fodbold, boksning og mange andre sportsgrene er så fysisk krævende på topniveau, at det at træne virtuelt aldrig vil være nok. Ikke desto mindre ville jeg også antage, at en karriere som racerkører krævede en enormt god og stærk fysik, men netop derfor er resultaterne af et nyt eksperiment enormt interessante og tankevækkende.

I dag er videospil og simulatorer blevet så realistiske, at de kan bruges til faktisk træning. Således lykkedes det i sidste måned en professionel gamer at slå en Formel 1-kører – vel at mærke på en rigtig racerbane. Ikke foran skærmen!

Den 23-årige gamer Enzo Bonito slog således den tidligere Formel E og Formel 1-kører Lucas di Grassi på en racerbane i Mexico, hvor eksperimentet skulle finde sted. Det nyskabende heads-up var en del af serien ”The Race of Champions”, hvor racerkørere indenfor alle mulige former for motorsportsdiscipliner konkurrerer med hinanden.

Det hører med til historien, at virtuel motorsport naturligvis er noget helt andet, end det var for blot 5-10 år siden. I dag er simulationerne enormt realistiske og tager højde for alt fra dæktype til bildesign, vindmodstand m.m., ligesom der anvendes realistiske rat og pedaler som led i den virtuelle oplevelse. Pointen er imidlertid fortsat den, at den 23-årige gamer udelukkende havde trænet foran skærmen og ikke, modsat sin modstander, havde måttet kæmpe sig op igennem de forskellige bilklasser, indtil han kunne køre i toppen af poppen. Nej, han sprang al dette over igennem virtuel træning.

Når virtuel træning kan bidrage til sådanne resultater i professionel sport, hvad kan det så ikke bruges til indenfor uddannelse og fremtidens læring?!

Share This