Når rige mennesker ligger for døden

Den australske sygeplejerske og forfatter Bronnie Ware har skrevet en tankevækkende bog, som indtil videre er oversat til 27 sprog. Top 5 Regrets of the Dying er titlen.

I bogen undersøger Ware, der har en baggrund som bl.a. sygeplejerske for svært syge patienter, hvad vi som mennesker fortryder mest, når vi ligger for døden. Ét af de hyppigste temaer i bogen er den dårlige samvittighed over at have prioriteret arbejde og formue over kone, børn og filantropi.

Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns
Hovedbudskabet i Bronnie Ware’s bog er, at vi som mennesker når til denne refleksion for sent i vores liv. Først når alderen sætter en naturlig begrænsning på livet i overhalingsbanen, bliver der tid til eftertænksomhed og en dybere forståelse af livets formål og mening.

Når tankerne så endelig kommer, så fører de i visse tilfælde til konkrete og beundringsværdige handlinger såsom The Giving Pledge, hvor milliardærer som Bill Gates og Warren Buffett donerer størstedelen af deres formuer til filantropi – enten i løbet af deres livstid eller på deres dødsleje.Men den bedrøvelige hovedkonklusion er, at vi som mennesker først når til denne erkendelse, når livet rinder ud.
Det minder mig om Søren Kirkegaards berømte ord: At vi må leve livet forlæns, men forstå det baglæns. Eller for at bringe det lidt ned på jorden – den britiske tegneseriekarakter Jern Henrik, der konstaterede, at ”nok er vi faret vild, men vi skyder god fart”.

I vores konstante jagt efter at skabe resultater og opnå øget personlig velstand tager vi overhalingsbanen og styrter derudaf, som om tiden var evig. Vi stopper op for sent, og vi får ikke lyttet til den omfattende viden, man i dag har i forhold til livskvalitet og lykke: Nemlig at vi som mennesker bilder os selv ind, at dyre besiddelser (biler, yachts, huse etc.) og et liv i luksus giver os en følelse af frihed … for blot at erkende i livets efterår, at denne frihed i sidste ende var tom og meningsløs holdt op imod de aspekter af livet, der giver os en varig og dybere lykkefølelse.

Forskningen fortæller os således gang på gang, at den dybere mening – dén vi reflekterer over på vores dødsleje – findes i de nære relationer samt i de penge og den tid, vi har brugt på mennesker, der ikke har været så privilegerede i livet som os selv.

Tænk hvis du læste din egen nekrolog
Jeg tror på, at alle mennesker ønsker at gøre en forskel, og når vi ligger for døden, så er det helt naturligt at reflektere over, hvad vi brugte vores liv på.
Problemet er, at vi på dødslejet ikke får nogen glæde og mening ud af at dele vores formuer og bruge mere tid på vores elskede.
På dødslejet opleves det som for sent for den enkelte, og for omverden fremstår det mere som et desperat forsøg på at redde eftermælet frem for et oprigtigt ønske om at give tilbage og fokusere på dette som noget af det primære i livet.

For at undgå denne ulykkelige udgang så vil jeg invitere dig med til en lille øvelse. Jeg håber, at du vil møde den med et åbent sind.

Prøv at forestille dig, at du sidder og læser din egen nekrolog. Det lyder måske bizart, men faktisk byder menneskehedens historie på et ganske berømt tilfælde, hvor dette var præcis, hvad der skete.
Tilbage i 1888 bragte en fransk avis ved en fejl Alfred Nobels (manden bag Nobelpriserne) nekrolog. Fejlen fandt sted, fordi hans bror Ludvig var død nogle dage forinden, og redaktøren på avisen havde misforstået det og troet, at det var Alfred Nobel, der havde åndet ud.

Derfor skrev redaktøren Nobels nekrolog den følgende dag, og det var ikke rar læsning for Alfred. Han var blevet rig og berømt ved at have tjent de fleste af sine penge igennem at fremstille og sælge dynamit. I nekrologen stod derfor, hvor rig han var blevet på krige og folks lemlæstelser. Overskriften var: ”Dødens Købmand Er Død”.

Læsningen gjorde noget ved Alfred Nobel. Han besluttede sig for at skabe Nobelpriserne, så hans penge kunne blive brugt på at understøtte og fremme forskning til fordel for alle mennesker i verden – høj som lav.
Fyldt af fortrydelse og fortvivlelse kæmpede han de følgende år for at rette op på et liv, som han ikke havde levet i tæt nok forbindelse med sine vigtigste værdier. Det lykkedes ham til sidst at efterlade en arv præget af meget andet end spekulation i penge og velstand.

Når du er rig og ligger for døden
Jeg skal ikke bestemme, hvad du bruger dit liv på. Det er heller ikke op til mig at være gavmild for andres penge. Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor mange mangemillionærer og milliardærer, der egentlig gør sig disse dybere medmenneskelige refleksioner og ikke mindst handler på dem, inden de ligger for døden?

Det er tankevækkende, at selvom al lykkeforskningen fortæller os, at penge og materielle ting ikke gør os lykkelige i længden, så kæmper mangemillionærer og milliardærer i disse år om kap med hinanden på de sociale medier for at flashe deres rigdom. De poster billeder af deres dyre livsstil. Deres modelkoner. Bruger luksusbilen som coverbillede. Skyder selfies fra naklubber i selskab med andre high-society folk, der nu er blevet deres venner og trosfæller. Samlet omkring rigdom og et liv i luksus og det, de kalder frihed.

Når snakken falder på velgørenhed, så hører man ofte udsagnet, at ”det er ikke noget, jeg skilter med.” Luksussen har vi altså intet problem med at udstille, men det at give tilbage til andre affejes som noget, man ikke taler om offentligt med henvisning til Janteloven og lignende.

Kunne det tænkes, at det rent faktisk skyldes, at denne del udgør en meget ringe del af, hvordan milliardærerne i praksis prioriterer deres formuer?

Jeg kan ikke bestemme, hvordan du bruger din formue, men jeg har en holdning til det. Hvis du ikke er gået i forsvars- eller angrebsposition efter at have læst ovenstående, så vil jeg invitere dig til at lave den svære øvelse at skrive din egen nekrolog. Jeg har selv kastet mig ud i øvelsen, og det gav mig nogle tankevækkende pejlemærker for, hvordan jeg ønsker at leve resten af mit liv. Måske kan det gøre det samme for dig, så vi i fællesskab kan gøre verden lidt bedre?

værdidebat - prøv at skrive din egen nekrolog