3D Print
Sådan fungerer 3d print i praksis
Når man får lavet et 3d print, betyder det, at man får printet et objekt i et 3d format. Ifølge eksperter er det et felt, der vil vokse eksplosivt i de kommende år og har potentiale til at skabe mærkbare forandringer i de virksomheder, der tager 3d print til sig.
En 3d-printer opbygger 3d objekter ud fra en digital fil. Printeren producerer objektet i tynde, vandrette lag af det ønskede materiale, der kan bestå af alt fra plastik og metal til gips og cement. Derved printes 3d objektet præcist ud fra den fil, der er lavet til formålet.
3d print anvendes på nuværende tidspunkt primært af erhvervslivet til modeller og prototyper, men man begynder også at kunne se produktionsformen inden for en masse andre områder. Eksempelvis kan et 3d print anvendes som en vigtig teknologi til at fremstille individuelt tilpassede produkter.
I forbindelse med bogudgivelsen af GURUBOGEN i 2016 fik Jonathan Løw 3d-printet bogens forsidefigur, Guruen. 3d-Guruen skulle være med til at sætte fokus på 3d print som en innovativ produktionsform med netop mange muligheder.
Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.