LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Advanced Materials

Hjem » Ordbog » Advanced Materials

Du har muligvis hørt om de såkaldte ’advanced materials’. Advanced materials, eller avancerede materialer, som det kaldes på dansk, er materialer, der anses som alternativer til den traditionelle brug af materialer.

Avancerede materialer har, ligesom jern og plastik, potentialet til at revolutionere produktion og produktudvikling i hele verden. Det skyldes, at disse materialer har en række helt særlige karakteristika, som gør dem yderst interessante for virksomheder overalt i verden.

Det er forskelligt, hvor langt de avancerede materialer er fremme i deres anvendelsesgrad, men hvis du arbejder med produktion i den ene eller anden form, bør du afgjort kigge nærmere på dem.

Jeg har lavet en mini-guide til de mest omtalte avancerede materialer netop nu.

Aerogel

Aerogel er et nanoteknologisk stof. Materialet er 100 gange lettere end vand og kan holde til 20.000 gange sin egen vægt. Aerogel er efter sigende et super stærkt isolationsmateriale, der kan stoppe og isolere både kulde, varme og lyd. Det forventes at blive udbredt i store konstruktioner, rumfartøjer, raketteknologi m.v.

Metallisk ’microlattice’

Materialet er en struktur, der består af 99,9% luft og er faktisk så let, at det kan ligge ovenpå en mælkebøtte. Det regnes som verdens letteste metal og er stærkere en carbonfiber, men vejer kun en tiendedel så meget. Det forventes at blive anvendt til bl.a. luftfartøjer, biler, tog m.v.

Thermoelektriske materialer

Denne teknologi bliver brugt i generatorer og kan omdanne overskudsvarme til brugbar elektricitet. Hele 65% af energien bliver succesfuldt anvendt, og materialer indenfor denne kategori tæller eksempelvis tetrahedrite og skutterudite. Begge materialer er billige og forekommer naturligt.
Teknologien forventes at blive stadigt mere udbredt indenfor især energiforbrugende maskiner såsom biler og køleskabe.

Transparent aluminimum

Transparent aluminimum er udviklet ud fra de såkaldte aluminium oxynitrider (AION). Et stof bestående af aluminium, oxygen og nitrogen.

Materialet er tre gange så hårdt som stål og forventes især at blive anvendt i forhold til skudsikkert glas, skyskraberes vinduespartier, glasset i cockpittet på et fly etc.

Graphene

En form for kul hvor atomerne er samlet i et regulært hexagonalt mønster. Graphene er en stærk, let og glimrende leder af elektricitet. Derfor finder det anvendelse i alt fra forbrugerteknologi til energiopbevaring – eksempevis super-effektive batterier.

Listen over avancerede materialer bliver hele tiden opdateret, da der hele tiden forskes i nye materialer, der kan revolutionere alverdens produkter.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

advanced materials

Gratis månedlig inspiration

Flere end 10.000 ledere, iværksættere og ildsjæle modtager mit månedlige nyhedsbrev med artikler, videoer, links m.m. Vil du også inspireres?

Jonathan Løw
Share This