Augmented Reality
Augmented Reality anses som et af nutidens største teknologiske trends. Den danske oversættelse er ’forstærket virkelighed’ og det er netop dét, der er grundlaget for augmented reality, hvor virkeligheden forstærkes med computergeneret indhold.
Med augmented reality får virksomheder mulighed for at etablere et helt nyt niveau af engagement i og for virksomheden. Både internt og eksternt vil teknologien kunne skabe en mere indlevende og interaktiv oplevelse på tværs af flere sanser.
Flere og flere virksomheder vælger at gøre brug af augmented reality – ofte via en mobil-app. Senest er det IKEA, der har givet kunderne mulighed for at se, hvordan eksempelvis en sofa ser ud i deres stue eller hvilken farve, der bedst passer ind til resten indretningen. Men også Pokémon Go er et eksempel på augmented reality, hvor computergenererede figurer findes i den virkelige verden ved hjælp af en mobil-app.
Ifølge Robert Scoble, iværksætter og teknologiblogger, kommer augmented reality til at ændre vores verden og vi vil se, at augmented reality bliver brugt i langt højere grad end det bliver i dag. Han mener sågar at augmented reality-briller som Microsofts Hololens kan udkonkurrere smartphonen.
Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.
