Automatisering
Hvis arbejdsprocesser i virksomheder automatiseres betyder det, at den menneskelige styring erstattes af automatisk styring.
Automatisering er et begreb, der er blevet flittig debatteret – og med god grund. Erstatningen af menneskelig arbejdskraft er nemlig en stor forandring både for de enkelte virksomheder men også for hele samfundet.
I de fleste tilfælde vil automatisering af arbejdsprocesser i virksomheder kunne sænke produktionsomkostningerne og styrke konkurrenceevnen. Dog går kritikken på, at automatisering kan betyde færre arbejdspladser særligt for de personer med korte eller ingen uddannelser. Modsat kan manglende automatisering betyde, at flere og flere arbejdspladser rykker til lande med lavere lønomkostninger. Det virker derfor uundgåeligt for virksomheder ikke at begynde at tænke automatisering, hvis Danmark fortsat skal være et produktionsland. Men hertil skal man selvfølgelig også huske på, at en automatisering vil betyde en nytænkning af arbejdsgange og nye kompetencer, der formentlig også vil kræve nye uddannelser og dermed en helt ny type jobs.
Uanset om vi vil det eller ej, er automatiseringen en del af både nutiden og fremtiden. Om det er godt eller skidt er op til den enkelte virksomhed at vurdere.
Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.
