Brain Hacking

Mon ikke vi alle kan genkende situationen af en person, der intensivt har opmærksomheden rettet mod sin smartphone? Eller en person, der kontinuerligt tager sin mobil frem, kigger på den og lægger den fra sig igen. Måske kan du endda genkende dig selv i det billede eller relatere til behovet for at kigge på din smartphone?

Der findes mange definitioner for, hvad brain hacking er. Den form for brain hacking, der beskrives her, handler om virksomheders bevidste brug af bestemte funktioner, der ”hacker” folks hjerner og skaber afhængighed.

Afhængigheden kan sammenlignes med en spilleautomat, hvor du trækker i håndtaget for at finde ud af, hvad du får ud af netop denne handling. Nogle gange vil du blive skuffet, og andre gange vil du blive belønnet. Når du tjekker din smartphone, er det ligeledes for at finde ud af, hvad udkommet af handlingen er. Nogle gange er der kommet en ekstra følger på Instagram, et like på Facebook eller måske en besked fra en person på LinkedIn. Andre gange vil der ikke være nye notifikationer på din smartphone – men det afholder dig ikke fra at tjekke igen kort tid efter. Og det er der en hel særlig grund til. Virksomheder integrerer nemlig funktioner, der ved hjælp af brain hacking, gør dig afhængig.

Virksomheder hacker din hjerne

For virksomheder er det smart at lave denne form for brain hacking, for det betyder, at brugerne benytter deres produkt på en bestemt måde og i lange perioder, hvilket kan være med til at skaffe indtjening til virksomhederne. Men der er også en bagside af medaljen ifølge Tristan Harris.

Tristan Harris er co-founder af Time Well Spent og modstander af, at virksomheder inkorporerer disse funktioner i deres produkter. Ifølge Harris er vores hjerner blevet programmeret til at skulle bruge de givne produkter kontinuerligt og i lange perioder.

Tristan Harris forsøger nu aktivt at overbevise programmører om at forretningsmodellen for den type virksomheder, der hacker brugernes hjerne, skal ændre sig. Han ønsker, at produkter, der er designet til at bruge meget af vores tid ikke kun fanger vores opmærksomhed og gør os afhængige, men rent faktisk udnytter vores tid bedst muligt. Brain hacking behøver derfor ikke at være negativt, det kan også have en positiv effekt, hvis det rent faktisk er gavnligt for os. Eksempelvis er de teknikker, der anvendes i brain hacking de samme teknikker, der bruges til at få folk til at træne og derfor er der også fitness-virksomheder, der får integreret brain hacking-funktioner i deres produkter eller apps.

Brain hacking og neuropsykologi

Når der bevidst programmeres til at skabe afhængig adfærd, tages der udgangspunkt i neuropsykologien, der netop handler om de processer i hjernen, der styrer tænkning og adfærd. Så de virksomheder, der har disse vanedannende funktioner, har også viden om, hvordan hjernen virker og hvordan man skriver en kode, der får hjernen til at gøre visse ting.

Gabe Zichermann, der er en af verdens førende eksperter indenfor brugerengagement og adfærdsmæssigt design gør opmærksom på, at det for virksomheder altid har handlet om at skabe indhold, der er så engagerende som muligt. Med den nyeste teknologi følger der blot nye stadier af dette engagement. Zichermann arbejder på at udvikle en app, der skal bryde de dårlige vaner, der er blevet implementeret via brain hacking. App’en skal spore en persons aktivitet og anbefale, at vedkommende foretager sig noget andet, når der bruges for meget tid online.

Hvorvidt brain hacking er positivt eller negativt for forbrugerne, lader jeg op til den enkelte at vurdere. Har du lyst til at læse mere omkring både fordele og ulemper ved brain hacking, kan du læse nærmere via nedenstående link.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Se resten af ordbogen med +100 business ord forklaret

Læs mere om brain hacking