LinkedIn Facebook YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Content Marketing

Hjem » Ordbog » Content Marketing

’Show it don’t tell it’ er efterhånden en kendt frase, når vi taler om content marketing. Og det er grundlæggende også det, som marketingtrenden handler om – at virksomheder skal markedsføre sig uden direkte at fortælle om virksomheden og/eller dens produkter. Det handler om at skabe målrettet og interessant indhold og formålet med content marketing er at tiltrække potentielle kunders opmærksomhed, at skabe tillid samt relationer og i sidste ende øge efterspørgslen på virksomhedens produkter.

“Content isn’t ‘stuff we write to rank higher’ or ‘infographics’ or ‘long-form articles’. Content is anything that communicates a message to the audience. Anything.” Så kort og præcist har Ian Lurie, CEO I Portent, Inc., opsummeret dét at skabe indhold. Hver en mail, vi skriver, hvert post på Facebook og alle produktbeskrivelserne på webshoppen er alle eksempler på indhold. Derfor har virksomheder masser af muligheder for at integrere content marketing i deres strategi. Der er dog først nogle aspekter, som man bør forholde sig til, inden man går i gang med at praktisere content marketing.

Content marketing med et formål

Først og fremmest handler content marketing ikke udelukkende om at skabe interessant og engagerende indhold. Det handler også om at skabe indhold, der har et klart formål. Når du udvikler en indholdsstrategi, er det derfor vigtig at overveje:

  • Hvem du laver indhold til
  • Hvilket problem indholdet skal løse for modtageren
  • Hvordan dit indhold skal differentiere sig
  • Hvor dit indhold skal offentliggøres​

Content marketing i virksomheder

Der er ingen tvivl om, at content marketing er en af de helt store spillere, når vi ser på de digitale marketingsplatforme. Det er flere steder blevet en integreret del af både SEO, social media eller e-mail marketing. På trods af den udbredte brug af content marketing kæmper de fleste virksomheder med effekten af deres indhold. Ifølge Content Marketing Institute, mener kun 38% af B2C-virksomheder, at deres indhold er effektivt. I B2B-virksomheder er denne procentdel endnu lavere (30%). En årsag hertil kan være, at virksomhederne ikke differentierer sig fra deres konkurrenter og altså ikke skaber originalt indhold.

Udfordringen ved content marketing er nemlig at, konkurrencen om at skabe det mest interessante indhold er stor. Derfor er det også vigtigt, at virksomheden adskiller sig fra konkurrenterne for at kunne skabe en succesfuld content marketing-strategi, der kan give mere trafik, flere kundeemner og mere salg.

Content marketing er derfor mere end bare at køre succesfulde kampagner og hårdt arbejde for at opretholde virksomhedens vækst. Det handler også om innovation og at finde nye måder at skabe værdifuldt indhold, der tiltrækker kunderne. Man kan kun være på toppen ved både at lære nye strategier og eksperimentere med nye ideer – uden at famle i blinde. Et af de vigtigste stadier i content marketing ligger nemlig i forarbejdet, hvor strategien udarbejdes. Det er her rammen for indholdet planlægges og dette bør derfor være det første skridt, hvis din virksomhed overvejer at implementere content marketing.

Content marketing strategi

Når man har forstået, hvad indhold er, og hvorfor man vil investere sin tid i at udarbejde dette, er det tid til at lave strategien. En strategi kan være med til at undgå de fejl, der kan betyde, at virksomheden mislykkes med content marketing. Hvordan den enkelte virksomheds strategi skal udarbejdes, afhænger af virksomhedens behov og mål. Men grundlæggende er følgende nogle elementer, der indgår i en content marketing-strategi:

  • Plan: Opbyg din grundlæggende plan for virksomhedens arbejde med content marketing
  • Publikum: Forstå kernemålgrupperne
  • Historie: Fortæl brandets historie
  • Kanaler: Bestem distributionskanaler
  • Operationalisering: Find det rigtige team, der skal arbejde med content marketing
  • Samtalen: Opret indhold og lyt til responsen
  • Måling: Mål effekten af virksomhedens arbejde med content marketing

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Content Marketing

Gratis månedlig inspiration

Flere end 10.000 ledere, iværksættere og ildsjæle modtager mit månedlige nyhedsbrev med artikler, videoer, links m.m. Vil du også inspireres?

Jonathan Løw
Share This