LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Digital Twins

Digital twins, eller digitale tvillinger, er en kombination af en digital model og et fysisk produkt, hvor den digitale udgave er en præcis sammenligning af den fysiske model. Denne sammenkobling af den digitale og fysiske verden hjælper virksomheder med bedre at kunne analysere og forudsige problemer med et givent produkt inden det produceres. Samtidig kan det være med til udvikle nye muligheder og endda planlægge bedre produkter i fremtiden. Disse fordele ved digital twins kan spare virksomheden for tid og dyre omkostninger, der kan være forbundet med at producere produkter, der senere viser sig at have visse fejl. Samtidig vil brugen af digital twins kunne levere en bedre brugsoplevelse hos forbrugeren.

Digital modellering har længe været brugt i enkelte brancher. Digital modellering gør det muligt at designe et hus eller en bygning i digital form for at se, hvordan det vil fungere under visse forhold, og om designet er sikkert. Men digital twins tager denne modellering til et helt nyt niveau, hvor det vil være muligt at overvåge, hvordan huset fremadrettet vil udvikle sig i sit fysiske miljø og hvilke dele af bygningen der eventuelt skal udskiftes, eller hvilke sikkerhedsproblemer der kan opstå i fremtiden – uden man overhovedet behøver at besøge huset.

Men anvendelsen af digital twins strækker sig længere end blot til ​​bygninger. I fly- eller bilindustrien kan digital twins hjælpe med at holde køretøjer sikre ved at overvåge, hvilke systemer eller dele, der skal udskiftes og advare relevante teams, hvis der skal foretages ændringer. I militæret kan digital twins bruges til at teste og spore anvendelighed og/eller effektiviteten af våben og køretøjer. I produktionen kan de bruges til at planlægge, forebygge og vedligeholde og spare virksomheder for unødvendige omkostninger.

Anvendelsen af digital twins eliminerer fejlslagne forsøg på at bestemme det bedste forløb og i fremtiden vil vi opleve lettere adgang til denne unikke kombination af dyb viden og intelligens om dine aktiver baner vejen til optimering og forretningstransformation. Producenter vil med denne teknologi have mulighed for at vide præcis hvordan forskellige funktioner arbejder sammen i et givent produkt, hvilket betyder optimering af både processer og produkter. Eksempelvis har Siemens implementeret et omfattende dokumentations- og evalueringssystem og har opnået et lavt niveau af fejl i den del af deres produktion, hvor teknologien er implementeret.

Arbejdet med digital twins er lige nu kun i sin spæde opstart. Fremtidsudsigterne i arbejdet med digital twins beror på, at integrere Augmented Reality og Virtual Reality, der kan bidrage til lettere at kunne analysere produkter samt lettere betjene komplicerede integrerede teknologier. Det betyder altså at informationer om produkterne både kan fremvises i den digitale og fysiske verden.

Digital twins er kommet for at blive og har potentiale for at kunne spare mange virksomheder for både tid og penge på fejlslagne produkter. Måske kommer vi endda også til at opleve en digital tvilling af os selv, hvor alle vores fysiske data leveres til skyen via activity trackers og smartphones. Hvem ved, måske vil vores digitale tvilling foreslå os, når det er ved at være tid til et servicetjek af os selv.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Digital Twins
Share This