LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Internet of Things (IoT)

’Internet of Things’ (IoT) er et yderst omtalt emne lige for tiden. Og det er der en god grund til. Internet of Things har ikke kun potentialet til at påvirke, hvordan vi lever, men også hvordan vi arbejder.

Der er mange kompleksiteter omkring Internet of Things, men i dette gennemgås de mest grundlæggende faktorer.

Internetadgang er allestedsværende og er dermed blevet mere tilgængeligt. Omkostningerne ved at være online er stadig faldende, flere enheder produceres med Wi-Fi-funktioner, priserne på teknologi er faldende og smartphones dominerer markedet mere og mere. Alle disse forskellige tendenser er med at til at skabe grundlæggende levebetingelser for IoT.

Internet of Things handler nemlig om at forbinde enheder via internettet. Dette omfatter alt fra mobiltelefoner, kaffemaskiner, vaskemaskiner, hovedtelefoner, lamper, bærbare enheder og næsten alt andet du kan komme i tanke om. Analytikerfirmaet Gartner siger, at der i 2020 vil være over 26 milliarder tilsluttede enheder og nogle vurderer endda, at dette tal vil være meget højere – faktisk over 100 milliarder tilsluttede enheder. Internet of Things er derfor et kæmpe netværk af enheder, der er forbundet til hinanden.

Forestil dig, at du er på vej til et møde og via din bil, kan du få oplyst hvilken rute, der er bedst at tage – hvis der er kø, kan din bil sende en besked til dem, der venter dig til mødet, hvor der står, at du vil være forsinket. Eller hvis dit vækkeur vækker dig kl. 6.00 om morgenen og meddeler herefter, at din kaffemaskine er begyndt at brygge kaffe til dig. Eller hvis din arbejdscomputer kan fortælle dig og andre enheder, hvornår du er mest aktiv og produktiv i løbet af arbejdsdagen.

Internet of Things giver altså mulighed for en uendelig række af muligheder i forhold til at forbinde sig til ting. Med mange muligheder følger også mange udfordringer ved IoT. Blandt andet er sikkerheden et vigtigt emne.

Hvad kan folk gøre for at sikre, at deres oplysninger forbliver sikre, med de milliarder af enheder, der er forbundet? Vil nogen kunne hacke sig ind i din brødrister og dermed få adgang til alle ens enheder, der er forbundet? En anden udfordring, som mange virksomheder vil blive konfronteret med ved Internet of Things, er de enorme mængder data, som alle tilsluttede enheder producerer. Virksomheder skal finde ud af at gemme, spore, analysere og bringe mening til de store mængder data, der vil blive genereret.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Internet of Things (IoT)
Share This