Megatrends
Megatrends er faktorer, der påvirker både nutidens og fremtidens omverden. Megatrends kendetegnes ved at være omfattende globale mønstre indenfor både økonomiske, politiske, miljø og adfærdsmæssig adfærd. Megatrends kan eksempelvis være øget fokus på sundhed eller digitaliseringen.
Megatrends kan påvirke både vores adfærd, opfattelser og processor – både i regeringen og i samfundet. Specielt teknologien er et varmt emne for tiden og denne byder også ind med flere megatrends, som flere eksperter mener, vil komme til at definere de kommende år.
En af disse megatrend er blandt andet Internet of Things (IoT), der handler om alle de enheder, der kan tilsluttes til hinanden via internettet. Alle disse enheder samler konstant data og tilslutter til andre enheder, som disse data deles med – helt uden menneskelig indblanding.
Et andet eksempel på en megatrend er den kunstige intelligens, der implementeres i flere og flere systemer. Den kunstige intelligens gør computere i stand til at lære og dermed handle mere præcist i forhold til dem/den, der anvender den enkelte computerenhed. Det store fremskridt inden for kunstig intelligens betyder, at computere nu kan gennemføre flere og flere menneskelige opgaver og faktisk også gør maskiner i stand til at læse, lytte og tale.
Megatrends er ikke kun forbeholdt teknologien. Der opstår megatrends inden for alle mulige aspekter – der kan eksempelvis også være megatrends inden for innovation, fødevarer og fitnessformer.
Megatrends er med til at definere de rammer, som både virksomheder og privatpersoner handler inden for. De er med til at ændre vores adfærd, hvilket vil kræve nye behov hos forbrugerne – og dermed også nye produkter.
Megatrends hører med til udviklingen og derfor er det vigtigt som virksomhed at følge med i, hvad der sker omkring sig, for hele tiden at forblive konkurrencedygtige og interessante for forbrugeren.
Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.