LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Mobilt internet

Mobilt internet eller mobilt bredbånd er en internetforbindelse, der leveres via en mobil enhed som eksempelvis en smartphone eller en tablet. Det første mobile internet blev lanceret i 1991, hvor man for første gang kunne oprette trådløs forbindelse via et 2G-netværk. Siden dengang har det mobile internet været under stor udvikling og i dag går de mest kendte under navnet 3G og 4G. Siden 1991 er der altså sket en stor udvikling i det mobile internet både hvad angår rækkevidden, hastigheden, prisen, tilgængeligheden og mange andre faktorer.

Med det mobile internet oplever brugere større fleksibilitet – netop fordi det er muligt at være online hvor som helt og når som helt. Med et mobilt internet er man derfor ikke begrænset af at skulle tilkoblet internettet via et kabel. Netop fleksibiliteten er et af nøglebegreberne, der fremmer væksten i mobilt internet. Og med en stadig mere udviklende teknologi er mobilt internet et rentabelt alternativ til den traditionelle bredbåndsforbindelse.

Da 2G blev lanceret i 1991 var det både dyrt og samtidig svært at finde dækningsområder. Og når man var i et dækningsområde kunne man ikke være sikker på, at internettet ville arbejde hurtigt. I springet fra 2G til 3G er der en kæmpe forskel både i dækningen men også i hastigheden. Dette gør sig ligeledes gældende i springet fra 3G til 4G – og lige så vel vil dette også være gældende ved den nye generation af mobilt internet, 5G, der vil kunne give hastigheder der overhaler 4G med mange længder. Denne udvikling inden for mobilt internet vil revolutionere de behov, som vi kan forlange af smartphones, tablet og computere i forhold til programmer, der kræver hurtig internetforbindelse.

Et hurtigere mobilt internet vil formentlig have den betydning, at gaming, surfing, streaming, downloading mm. bliver lettere og at det mobile internet ikke længere blot vil være et alternativ til et bedre internet, men at det er lige så godt som almindeligt bredbånd.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Mobilt internet
Share This