Omnichannel
Omnichannel markerer en ændring i den måde, vi tilgår detailhandel. Omnichannel er altså en tilgang til salg, der søger at give kunden en bedre shoppingoplevelse med en virksomheds butik – uanset om kunden handler via virksomhedens website fra deres smartphone, ringer til virksomheden eller besøger virksomhedens fysiske butik. Omnichannel er derfor et begreb, der integrerer flere kanaler om koncentrerer sig om salg og betjening af kunden, hvor der helt konkret er fokus op at skabe en integreret og sammenhængene kundeoplevelse uanset hvilken kanal, der anvendes. Så uanset hvilken af virksomhedens kanaler, kunden tilgår, vil oplevelsen være den samme ved omnichannel.
Ønsker man som virksomhed at integrere omnichannel i skal man være opmærksom på at integrere alle de enheder, der er en del af modellen.
Det er både produkter, marketing, salg, kundesupport og kundesuccesen, der skal indgå i en omnichannel-strategi. Og netop strategien skal bestå af en plan for at opbygge en sammenhængende, lineær oplevelse på tværs af flere platforme og omfatte alle kanaler i en ensartet grafik.
Disney er et eksempel på en virksomhed, der har integreret omnichannel i deres kanaler. Disney har både forlystelsesparker, webshops og hotelbookingssites mm. Og når man besøger disse forskellige kanaler, vil man få samme oplevelse. Derudover samler Disney de forskellige kanaler. Når man har booket en tur til Disney Land, kan man bruge et Disney-værktøjet til at planlægge hele ens tur. I parken kan man bruge sin app til at finde de attraktioner, man vil se, samt se den forventede ventetid for hver af attraktionerne. Ved hjælp af omnichannel har Disney altså integreret en ensartet oplevelse i alle deres produkter og kanaler, der skal sikre kunder og besøgende de samme magiske oplevelser, som vi præsenteres for i Disney-filmene.
Omnichannel skaber altså en helt ny oplevelse for brugerne. Det er ikke en strategi, der er meget udbredt endnu, men det er helt sikkert sikkert noget, vi vil komme til at se mere til i fremtiden. Omnichannel er med til at skabe et mere interessant univers for brugerne og kan derfor også være med til at give virksomheden en klar fordel sammenlignet med konkurrenterne.
Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.
