Rapid prototyping
Ved rapid prototyping har man mulighed for at se en 3D-printet udgave af sit produkt i udviklingsfasen. Fordelen ved rapid prototyping er, at det giver adgang til en hurtig og præcis metode til at realisere produktets potentiale på. Man har som virksomhed mulighed for at få en bedre fornemmelse af sit produkt end hvis man blot forholder sig til en model på et papir.
Når man bruger rapid prototyping, har man mulighed for at have en fysisk model i hånden, hvorfor virksomheder øjeblikkeligt kan spørge om feedback fra kunderne og samtidig inkorporere disse ændringer med det samme. Dermed kan produktet hele tiden ændres, så det passer bedst muligt til markedet og forbrugerne, hvilket gør det muligt at udvikle konkurrencedygtige produkter, der i højere grad imødekommer forbrugernes behov.
Rapid prototyping giver mulighed for at identificere fejl i designet før masseproduktion. Materialerne til rapid prototyping prototyping ligner i høj grad de endelige produkters materialer med deres egenskaber og styrke, hvilket gør det muligt at nemt udføre fysiske test. Risikoen for fejl og anvendelsesproblemer kan derfor også identificeres tidligere og dermed undgår virksomheden problemer, der måtte opstå senere i fremstillingsprocessen.
Ved hele tiden at kunne illustrere virksomhedens produkt med en fysisk 3D-model er det lettere for forbrugerne at forholde sig til produktet og dermed komme med mere konkret feedback. Samtidig vil anvendelsen af rapid prototyping sikre bedre produkter og mindske behovet for prototypeværktøjer og værktøjsændringer.
Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.