Traction
Begrebet ‘traction’ kommer egentlig fra bilindustrien, hvor det henviser til dæk, friktion og glat føre, men det er et stadigt mere populært ord iblandt iværksættere og investorer.
I den kontekst dækker traction over, at en virksomhed typisk går igennem forskellige stadier – fra idé til forretningsplan til eksekvering og herefter vækst eller failure.
For mange iværksættere er denne rejse krævende, fordi de skal udføre mange aktiviteter på samme tid, ligesom de hele tiden skal bekymre sig om, hvorvidt de løber tør for penge.
I denne fase findes en type investorer, som gerne går ind i det, de kalder early stage investment (altså investering i den tidlige fase af virksomhedens levetid). Når en investor skal risikovurdere casen, så kigger de netop på traction – dvs. virksomhedens fremskridt indtil videre og “et tydeligt momentum”. Traction henviser altså til, at en nystartet virksomheden er begyndt at bevise, at man kan erobre et givent marked eller kundesegment. At man har traction.
Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.