LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Web-Scale IT

Der er lige nu en massiv eksplosion af webtrafik på vej. Webtrafik, der blandt andet kommer fra on-demand streaming, flere virksomheder, der udbyder cloudløsninger og virtualized network-funktioner.

Denne udvikling i øget webtrafik kaldes for web-scale IT. I takt med at web-scale IT har været stigende, har netværksoperatører kæmpet for at følge med i denne hurtigere og langt større verden inden for teknologien. Web-scale IT skal hjælpe både udbydere og virksomheder med at følge med i denne udvikling.

Web-scale IT er derfor en metode, der bruges til at levere en stor mængde cloud computing ressourcer og infrastruktur i virksomheders IT-afdelinger. Ved hjælp af web-scale IT har virksomheder, der anvender cloudbaserede løsninger, mulighed for at opnå et højere serviceniveau og dermed også sikre flere tilfredse kunder.

Web-scale IT tilbyder nye muligheder, der gør det muligt for tjeneste-, internet- og cloududbydere at levere bedre app-oplevelser til deres kunder og samtidig give flere brugere mulighed for at tilgå indhold uden problemer og forsinkelser. Lige præcis dette er filosofien bag web-scale IT, hvor der ved hjælp af øget båndbredde er fokus på effektivitet, netværksautomatisering og fleksibilitet. Eksempelvis kan web-scale IT forbedre internetdækningen på mobile enheder og dermed give flere brugere mulighed for at være tilsluttet.

Nogle af de virksomheder, der benytter sig af web-scale IT er Google, Amazon, Netflix og Facebook. Alle disse er store cloudservice-virksomheder og her er web-scale IT netop fordelagtigt, fordi det gør det muligt for dem at opnå ekstreme niveauer af fleksibilitet og skalerbarhed ved at anvende nye processer og infrastrukturer.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Web-Scale IT

Gratis månedlig inspiration

Flere end 10.000 ledere, iværksættere og ildsjæle modtager mit månedlige nyhedsbrev med artikler, videoer, links m.m. Vil du også inspireres?

Jonathan Løw
Share This