LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Work-life balance

Hjem » Ordbog » Work-life balance

Den store udvikling inden for teknologien, gør det muligt at tage sin arbejdsplads med hjem. Der er derfor kommet en mere sløret opdeling af privatlivet og arbejdslivet. Men ikke desto mindre er det vigtigt at finde en balance mellem arbejde og privatliv. I vores moderne samfund handler work-life balance om at kontrollere arbejdet og gøre arbejdslivet og privatlivet til to modsætninger, som man skal finde en balance mellem.

Work-life balance er et begreb, der handler om medarbejdernes opdeling af deres tid og energi mellem arbejde og de øvrige vigtige aspekter af livet. Work-life balance er en daglig indsats, hvor man gør tid til familie, venner, samfundsmæssig deltagelse, personlig udvikling og andre personlige aktiviteter, udover arbejdspladsens krav.

Work-life balance er ikke kun et begreb, som den enkelte person alene skal forholde sig til. Også virksomheder vil kunne hjælpe sine medarbejdere med at finde den rette work-life balance – hvilket også vil komme virksomheden til gode. En medarbejder, der ikke tager hensyn til sit behov for privatliv, har nemlig større risiko for at få stress. I sidste ende vil en medarbejder, der går ned med stress påvirke virksomhedens produktivitet.

Mange medarbejdere har udfordringer med at finde balancen mellem arbejde og privatliv. Arbejdsgivere kan hjælpe medarbejdere med at opnå en god work-life balance ved eksempelvis at tilbyde fleksible arbejdsplaner, afspadsering og andre ting, der viser medarbejderen, at virksomheden også har fokus på, at der findes andet end arbejde.

Ved at integrere et fokus på work-life balance vil virksomheder skabe et arbejdsmiljø, hvor netop work-life balance forventes og prioriteres. Et sådan arbejdsmiljø vil formentlig skabe mere engagerede medarbejdere, der har mere overskud og mindre risiko for at gå ned med stress. Derfor et work-life balance både et begreb, der bør prioriteres af den enkelte medarbejder, men også af virksomheden – og ofte vil et arbejdsmiljø, hvor privatlivet også prioriteres, starte hos virksomheden. Det er altså virksomhedens ansvar at vise overfor medarbejderne, at der plads til at balancere mellem arbejdsliv og privatliv.

Jonathan Løw har selv oplevet konsekvenserne ved ikke at prioritere work-life balance. Resultatet heraf var et alt for presset arbejdsliv, der betød, at han måtte sygemelde sig med stress. Jonathan Løw mener, at der inden for iværksætterkulturen mangler fokus på work-life balancen og han kæmper selv med at ændre den opfattelse, at man skal arbejde i døgndrift for at være en dygtig iværksætter.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Work-life balance

Gratis månedlig inspiration

Flere end 10.000 ledere, iværksættere og ildsjæle modtager mit månedlige nyhedsbrev med artikler, videoer, links m.m. Vil du også inspireres?

Jonathan Løw
Share This