LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

De fleste organisationer består nu engang af voksne og ikke af børn, hvilket er glimrende, når der er tale om daglige opgaver og problemløsning, excel-ark, ledelse og økonomi. Til gengæld er vi voksne markant dårligere end børnene til for alvor at tænke nyt, og det faktum bremser lige nu væksten i danske virksomheder og i fornyelsen af den offentlige sektor.

I denne artikel giver jeg en forklaring af, hvorfor det er så svært for din voksenhjerne for alvor at tænke nyt, ligesom du får konkrete og jordnære værktøjer til at gøre noget ved det. Læsetid: ca. 10 minutter.

 

Til daglig bruger vi voksne fine begreber som innovation, kreativitet og disruption omkring noget, vi reelt er elendige til. Vi er faktisk så dårlige til det, at det må undre, hvorfor det fylder så relativt lidt i hverdagen i danske organisationer.

Der er en ganske simpel forklaring på, hvorfor vi er så dårlige til det: Nemlig manglen på træning. Og det er præcis med kreativitet og innovation, som det er med professionel sport: Ingen træning. Ingen resultater. Alligevel forventer vi jo ikke af hinanden, at vi skal kunne slå en professionel tennisspiller ved at have en teoretisk forståelse af, hvordan man slår til en tennisbold, men vi synes at forvente af hinanden som medarbejdere, at evnerne og idéerne bare skal opstå ud af det blå?

Jeg tænker, at det må være derfor, der er så langt imellem de fine innovationsstrategier og så den hverdag, som medarbejderne oplever …

 

Derfor er forandringer og innovation så svært for din voksne hjerne

Psykologien har et berømt eksperiment ud i problemløsning, der ofte benævnes ”lysproblemet”. I eksperimentet får deltagerne et lys, en æske tændstikker og en række tegnestifter. Opgaven går ud på at sætte lyset på en vertikal overflade således, at det vil være i stand til at brænde:

 

 

Eksperimentet er blevet udført med både børn og voksne, og det interessante er, at evnen til at løse opgaven afhænger meget af, hvorledes problemet italesættes. Dvs. at perspektivet på et givent problem i høj grad der definerende for vores evne til at løse dette problem.

På nedenstående kurve ser du den tid, som det tager henholdsvis 5, 6 og 7-årige børn af løse lysproblemet:

 

 

I tilfældet med den stiplede linje har børnene fået præsenteret boksen som ”en tom boks”. Det udgør en stor hjælp for de lidt ældre børn (7 år og op), fordi deres hjerne er begyndt at blive vant til at løse problemer med afsæt i nogle klare rammer. Når disse rammer først er beskrevet, så evner barnet ret hurtigt at lave koblingen imellem boksen og behovet for en hylde til lyset.

Imidlertid viser den ikke-stiplede linje, at når rammen så italesættes som “en boks til tegnestifter”, så tager de ældre børn pludselig meget længere om at løse det samme problem. Det skyldes, at nu føler de sig pludselig bundet af disse rammer, mens tiden for de fem-årige børn er nogenlunde den samme. Deres hjerne er altså ikke i samme grad låst af denne form for begrænsende tænkning – indenfor psykologien ofte benævnt “functional fixedness”.

 

Prøv dette sjove eksperiment på jeres arbejdsplads

Jeg skal nok lige om lidt forklare, hvorfor lysproblemet er så sigende for den måde, vi tænker og handler på i danske virksomheder og organisationer, men lad mig først stille dig en lille opgave. Det er en opgave, jeg ofte har med mig rundt, når jeg holder foredrag for organisationer, der har brug for at gentænke, hvordan de gør bestemte ting. Det er ligeledes en klassiker indenfor psykologien, og den omtales typisk som ”the 9 dot problem”:

 

 

Du har altså at gøre med 9 prikker. Prøv først at tegne disse på et stykke papir. Tag nu en blyant eller en kuglepen og forbind prikkerne med hinanden, men med nogle få regler:

1. Du må ikke løfte kuglepennen, imens du tegner stregerne, der skal forbinde prikkerne med hinanden.

2. Du må maksimalt bruge 4 streger til at forbinde prikkerne.

3. De streger, du tegner, skal være lige.

Med disse tre simple regler er din opgave altså at forbinde prikkerne med hinanden. Prøv det af inden du læser løsningen nedenfor …

 

 

Lad mig gætte på at du fandt opgaven vanskelig. Det gør de fleste voksne i hvert fald, hvorimod den for mange børn er utroligt nem at løse. Børnene kommer op med mange kreative bud – her er et par stykker af dem:

 

 

Andre gange har jeg set børn blot tegne én tyk streg igennem samtlige prikker, for hvor børnene løser problemer instinktivt, så lægger vi voksne en lang række regler ned over opgaven, selvom disse regler egentlig ikke findes.

Mange voksne tænker, at deres streger ikke må gå udenfor det areal, som de 9 prikker udgør, selvom det aldrig var en regel, de blev præsenteret for. Andre voksne finder på andre regler og begrænsninger for sig selv, og det er præcis, hvad man også har erfaret fra lyseksperimentet forinden: Vi voksne tænker i så mange ubevidste regler, at det gør innovation og forandringer enormt vanskeligt for os.

 

Enhver branche har et STOPORD

Faktisk handler kreativitet, innovation og forandringer meget lidt omkring at være såkaldt ‘kreativ’. Jeg giver ikke meget for de personer, der betegner sig selv som kreative, for det hele handler om vaner og træning. Og det gør det også for dig, hvis du ikke normalt opfatter dig selv som værende kreative.

Den største udfordring for os alle er den, som Albert Einstein har beskrevet i følgende berømte citat:

 

 

Når du i din organisation eller virksomhed skal tænke nyt, så er det super sjovt, fordi du ikke er vant til det. Den gode nyhed er imidlertid, at det kan trænes og læres og gøres til hverdag!

Ligesom der var regler i de to små eksperimenter, jeg beskrev, så findes disse regler i høj grad også i vores professionelle hverdag. Nogle af reglerne er italesat, mens andre er ubevidste. Lad mig bruge finansverden som eksempel, da den dels hører til iblandt de mest konservative industrier herhjemme og dels er én af dem, hvor jeg har arbejdet med topledelserne omkring at gentænke deres måde at drive forretning på.

Indenfor finansverden har man, hvad jeg har valgt at kalde for STOPORD, og jeg vil vove at påstå, at I også i jeres organisation har sådanne STOPORD. Nogle kan være italesatte. Andre er ubevidste.

Hos den bank, jeg arbejdede sammen med igennem flere år, var stopordet FINANSTILSYNET. Hver gang, at en medarbejder kom med en god idé, lød det typisk fra ledelsen, at det kunne man ikke grundet Finanstilsynet. Det betød i praksis en kultur, hvor man ligesom med eksemplet med de 9 prikker dræbte enhver idé, der måtte være i nærheden af at overtræde nogle af de regler, som var lagt ned over branchen fra tilsynet.

 

 

Det giver jo umiddelbart god mening i den forstand, at man selvfølgelig ikke skulle ende med at lancere et produkt eller en service, der var i direkte strid med lovgivningen, men i praksis førte det til en angst for at tænke radikalt nyt, og derfor vendte man igen og igen tilbage til idéer og forslag, som tog afsæt i den hjerne, der havde skabt de eksisterende modeller. Altså faldt man i Einsteins fælde for nytænkning.

 

Sådan lærer du at løse problemer på radikalt nye måder

Måske er stopordet i jeres organisation ikke af juridisk karakter i form af et tilsyn. Måske er det nærmere den måde, hvorpå lederne svarer på nytænkende bud fra medarbejderne. Måske er der blevet italesat en potentielt god idé, hvortil teamchefen svarer: “Tak for dit indspark, MEN xxx”. Jeg plejer at kalde dette en manglende evne til at ville lytte højere.
I andre tilfælde er stopordet måske “sådan gør vi ikke hos os” eller det lidt mere ‘elegante’ “nu handler det om at holde fokus”.

Resultatet er imidlertid det samme. I falder tilbage til gamle måder at løse nye problemer på, og det virkede muligvis tilbage i 00’erne, men ikke i dag. Dertil er forandringerne i omverden ganske enkelt for markante og hastige.

Der er således brug for nye måder at løse problemer på, og udover at holde foredrag og workshops omkring dette, har jeg også skrevet en række bøger om emnet. Jeg har til denne artikel udvalgt tre konkrete bud på, hvordan du fra i dag kan begynde at træne din hjerne til at blive bedre til at tænke nyt og løse problemer. Here we go:

 

1. Tilfør jeres strategi mening

De fleste organisationer har skrevet noget i deres strategi med, at de skal være innovative, tænke nyt og blah blah blah. Realiteten er blot, at der ofte bliver alt for langt imellem strategi og kultur/praksis, fordi medarbejderne ikke kan se meningen med det, de bliver bedt om. De er måske glade for deres eksisterende måde at gøre tingene på, eller også er de bange for at miste deres job, hvis de træder for meget ved siden af.
Jeg har imidlertid oplevet, at lysten til at bidrage stiger markant, når det bliver klart formuleret, hvad meningen i det hele taget er med at tænke nyt. Det behøver ikke være nogen større eller ophøjet mening, for det gode er, at vi kan tilføre næsten alt her i livet mening. Det er blot vigtigt, at vi taler højt omkring det, samt giver hinanden lov til lige at tænke over og få formuleret, hvorfor det giver mening for os hver især at bidrage til disse forandringer.

Jeg bruger i mit foredrag om forandringer og forandringsskabende ledelse ofte en virksomhed i Kolding som eksempel. Denne virksomhed lever af at lave pølsehorn, og det gør den godt. Faktisk så godt at den vokser år efter år og har nogle utroligt glade medarbejdere.

Virksomhedens stifter og ejer er ifølge hans kone stået op og gået i seng hver dag de seneste 17 år uden at tænke på ret meget andet end pølsehorn. Når jeg siger det, så trækker folk ofte på smilebåndet, men hvorfor egentlig? Formentlig fordi det lyder lidt fjollet at brænde så meget for pølsebørn, men er det da mindre fjollet, hvad du selv render rundt og laver? Eller er det præcis ligeså meningsløst?

Når jeg formulerer det sådan, så skyldes det, at jeg dybest set ikke tror på, at ret meget her i livet giver mening i sig selv. Det giver først mening, når vi vælger at tilføre det mening.

Det smukke er så omvendt, at vores menneskehjerne er fantastisk god til at brænde for selv de mest meningsløse ting, hvis vi blot giver hjernen lidt brændstof. Jeg kan nemlig se på ejeren af pølsehornsfabrikken i Kolding, at hans passion smitter. Medarbejderne beretter, at han har pølsehorn i øjnene, og jeg elsker den slags fortællinger, for de giver håb for både pølsehornsfabrikken og os mennesker! De giver håb om, at denne barnlige nysgerrighed og fascination af noget så banalt som pølsehorn kan smitte til andre dele af samfundet. Jeg elsker, hvorledes virksomheden på denne måde er lykkedes med at overføre noget barnlig begejstring til voksenlivet og er lykkedes med at tilføre strategien mening. I pølsehornsmekkaet i Kolding er innovation og motivation nemlig ikke blot buzzwords. De er blevet til hverdag og kultur!

 

 

2. Tilfør nyt blod til organisationen

Den samme virksomhed i Kolding har også en innovativ tilgang til at skabe forandringer. Frem for at være forandringsparat og vente på, at noget kommer til at ske, er man hele tiden forandringsskabende og søger at udnytte trends og tendenser i omverden.

For en række år siden begyndte virksomheden at føle sig presset, fordi de vigtigste kunder pressede priserne i bund. Det fik direktøren Flemming Paasch til at gøre noget, som ingen af konkurrenterne kunne have forestillet sig: Flemming ansatte en række designere og psykologer i bagerivirksomheden!

 

Udover at Flemmings nytænkning gav en masse opmærksomhed, så har det betydet nyt blod til den måde, man som virksomhed tænker omkring sig selv og fremtiden. Og det har kunnet måles på bundlinjen.

Nu driver Flemming en virksomhed, men hvis du sidder i en kommune, så er udfordringen formentlig den samme. I skal have mere ud af mindre, og hvis I skal lykkes med det, så peger al nyere forskning på, at I løbende bliver nødt til at skifte ud i medarbejderstaben og hente kompetencer ind, som ikke p.t. findes i jeres organisation. Ellers vil I fortsætte med at løse problemer, som I altid har gjort det.

 

3. Tilfør nyt blod til din egen tænkning

Endelig er der din egen evne til at blive ved med at tænke nyt. Hvor noget kan komme fra ledelsen og andet fra nye kolleger, så kan du ikke forvente, at alting skal komme udefra. Du må starte med dig selv!

Én af mine store kæpheste i forbindelse med vores danskeres mulighed for virkelig at tænke nyt er de tre største danske erhvervsmedier: Børsen, Finans.dk og Berlingske Business.
Dette er ikke noget personligt angreb på nogle af de tre medier, da de udfylder en vigtig rolle og har mange dygtige journalister ansat. Problemet er imidlertid, at der iblandt de mange journalister er meget få, som dækker al den spændende udvikling og nytænkning rundt omkring i verden.

Hvis du primært henter din viden i de førnævnte medier, så befinder du dig nemlig i en gevaldig nyhedsboble! Jeg har kigget på deres dækning af stofområder, og en grov hovedregning viser, at 75% af deres journalister er beskæftiget med at dække Danmarks 20 største selskaber. Derudover skriver 20% af journalisterne om de små og mellemstore virksomheder, og så er der kun 5% tilbage til udlandet. Ergo betyder det for din adgang til ny viden, at 95% af alle danske erhvervsjournalister skriver om 6 millioner mennesker, mens 5% dækker virkeligheden iblandt 7 milliarder mennesker. Kan du skævheden?

Denne ‘nyhedsboble’ har jeg også oplevet i det offentlige Danmark, og bl.a. af disse grunde rejste jeg for 5 år siden rundt i verden og interviewede 100 af verdens førende ledere og iværksættere. Ét af resultaterne af denne rejse, der førte mig til 13 forskellige lande, er blevet bogen GURUBOGEN, som jeg har valgt at forære væk. Den er mit modsvar til denne boble og ét iblandt flere bud på, hvordan du kan tilføre nyt blod til din egen tænkning.

I starten solgte jeg bøgerne, for jeg skal jo også leve af noget, men det gik heldigvis forrygende. To af bøgerne var oppe og lægge #1 på de danske bestsellerlister for erhvervsbøger, så jeg har tjent mit på dem og nu valgt at forære dem væk som e-bog og lydbog for at give et større bidrag til nytænkningen herhjemme.

Du finder nedenfor et link til at downloade mine bøger som e-bog og lydbog som en kickstart til at tilføre din egen tænkning nyt blod. God fornøjelse og tusind tak for at du læste med!

 

Klik her og download gratis nu …

 

 

Ønsker du mere inspiration? Tre oplagte videoer at se …

 

 

 

 

Share This