LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Sprout

Plant din blyant​

I efteråret 2012 opdagede jeg en Kickstarter kampagne, hvor nogle unge studerende i USA havde udviklet idéen til en blyant, der kan plantes og blive til krydderurter. Sprout havde de kaldt idéen.​

Det var lykkedes dem at crowdfunde et ganske flot beløb, og jeg tog derfor kontakt til dem og foreslog et samarbejde, hvor vi skulle udbrede konceptet til Europa. Jeg ville stå for salg og markedsføring.​

Den idé var de heldigvis med på, og det blev opstarten til en virksomhed, der i dag omsætter for et pænt to-cifret millionbeløb. Virksomheden bærer i dag det samme navn som blyanten (Sprout), og den eksporterer blyanten til 60 forskellige lande. Iblandt kunderne er brands som Coca Cola, Arla, Toyota, IKEA og mange flere.​

I vinteren 2012 inviterede jeg to andre iværksættere til at tage del i den europæiske lancering. Sammen udviklede vi i løbet af 2013 koncept, websites m.v. både herhjemme og i en række udenlandske markeder, og det blev til flot medieomtale både i Danmark, Sverige m.fl.

Jeg valgte i september 2013 at forlade Sprout, som dengang var kendt som Plant Din Blyant, for at tage imod et yderst spændende job, jeg fik tilbudt. Siden har én af de to andre danske iværksættere kørt idéen videre og skabt en rigtig flot forretning. Det er jeg stolt over at have bidraget til den første vigtige tid, men jeg hverken kan eller ønsker naturligvis at tage æren for udviklingen fra september 2013 og frem.​

Jeg er helt sikker på, at det var den rigtige beslutning at forlade idéen på det tidspunkt, når man ser tilbage på den efterfølgende succes, Sprout har opnået.
Jeg håber, at den spirende idé vil fortsætte sin vækst i fremtiden, og selvom en blyant som den naturligvis ikke kommer til at redde verden, så er den et fint symbol på den øgede bæredygtighed og genanvendelse, vi har brug for i fremtiden.​

Læs mere om opstarten af Sprout / Plant Din Blyant:​

Finans.dk – Tænk hvis din blyant kunne vokse
DR: Plant din blyant og husk på miljøet
Søndagsavisen – Blyanter bliver til basilikum

Gratis månedlig inspiration

Flere end 10.000 ledere, iværksættere og ildsjæle modtager mit månedlige nyhedsbrev med artikler, videoer, links m.m. Vil du også inspireres?

Jonathan Løw