LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Robotteknologi

Med det øgede fokus på teknologien og alle dens muligheder, er det svært at komme udenom robotterne. Robotterne er både blevet hyldet for at kunne overtage visse arbejdsopgaver i diverse virksomheden og samtidig udskældt for det samme. Robotteknologien er et område, der for mange både kan virke skræmmende og fascinerende.

Robotteknologien er et område inden for ingeniørvirksomhed, der involverer konstruktion, design, fremstilling og drift af robotter. Dette område overlapper med teknologi, datalogi, kunstig intelligens, mekatronik, nanoteknologi og bioteknologi.

Robotteknologien kaldes for ’robotics’ på engelsk. En science-fictionforfatter ved navn Isaac Asimov siges at være den første person til at bruge udtrykket ’robotics’ i en novelle, der blev sammensat i 1940’erne. I historien foreslog Asimov tre principper til styring af robotter og kunstigt intelligente maskiner. Disse tre principper omkring robotteknologien kaldes for ’Asimovs tre love om robotter’ og har overlevet til nutiden:

1. Roboter må aldrig skade mennesker.

2. Roboter skal følge instruktioner fra mennesker uden at overtræde regel 1.

3. Roboter skal beskytte sig selv uden at overtræde de øvrige regler.

Robotteknologien har altså eksisteret i mange år, men i de seneste år er der sket en udvikling inden for dette felt. Robotteknologien er nu så fremskreden, at robotter rent faktisk kan gøre hele 40% af alle danske arbejdsopgaver overflødige. Dette skyldes, at robotteknologien nu har implementeret computerstyrede robotter med kunstig intelligens. Det er derfor blevet både lettere og mere sikkert at anvende robotter. I nogle tilfælde vil robotter endda kunne udføre mere præcist og sikkert arbejde end mennesker kan.

Robotteknologien er fortsat i stor udvikling og derfor kan vi forvente at se mere til dette felt i fremtiden. Blandt andet er robotteknologi og kunstig intelligens to områder, der i den grad bliver forsket og udviklet inden for. Derfor kan vi højst sandsynlig forvente os mere og mere intelligente robotter – både i virksomheder, men også i det private. Også mange uddannelsesinstitutioner har fået uddannelser inden for robotteknologien.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Robotteknologi
Share This