LinkedIn YouTube Vimeo SlideShare
Menu

Inkubator

Der er ofte brug for adgang til kapital, en række forskellige ressourcer og faglig vejledning for at startups kan overleve. At finde alle disse værktøjer på ét sted er utrolig vanskeligt – men ikke helt umuligt, hvis man søger mod en inkubator, der kan tilbyde en bred vifte af muligheder. Derfor er der også flere og flere startups, der henvender sig til inkubatorer i håb om støtte.

En inubator er en organisation, der har til hensigt at fremskynde vækst og succes for iværksættervirksomheder gennem en række støttemuligheder og tjenester, der kan omfatte lokaler, kapital, coaching samt netværksforbindelser.

Inkubatorprogrammer er ofte sponsoreret af både private virksomheder, kommunale enheder og offentlige institutioner, som f.eks. gymnasier og universiteter. Målet med at sponsorere disse inkubatorprogrammer er at hjælpe med at skabe og vækste startups ved at give dem den nødvendige støtte samt finansielle og tekniske tjenester.

Inkubatorer tilbyder mange fordele til iværksættere. Eksempelvis tilbydes de kontor- og produktionsrum til under markedsrenten, og de får adgang til råd og vejledning i at udvikle forretnings- og markedsplaner. Men ikke alle inkubatorer er ens, så hvis du har en specifik idé til en virksomhed, handler det selvfølgelig om at finde den inkubator, der passer bedst til ens behov.

For at blive en del af et inkubatiorprogram skal man typisk indsende en uddybet forretningsplan, som efterfølgende vil blive gennemgået af en screeningskomité, der skal afgøre, om den enkelte plan opfylder kriterierne for optagelse. Inkubatorer screener omhyggeligt potentielle virksomheder, da både deres plads, udstyr, tid og økonomi er begrænsede, hvorfor de vil være sikre på, at de vælger de virksomheder med den bedst mulige chance for fremadrettet succes.

Denne ordforklaring bringes til dig af iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw. Du finder forklaringer på flere end 100 ord indenfor innovation, disruption, ledelse og innovation.

Inkubator
Share This